Den første campingferie med mine drenge

Der skulle lidt overtalelse til. Som begejstret hotelgæst havde jeg nemlig mine tvivl. Men resten af familien var glade: Mine børn så frem til deres første campingferie, og min kone glædede sig til at få et par dage med mere tid til sig selv.

Vi besluttede os altså for at tage på campingferie. En ganske kort tur med kun en enkelt overnatning. Mine to drenge, Moritz (9 år) og Lorenz (6 år), kunne endelig få deres store ønske om at overnatte i telt opfyldt.

I Kärnten er der et fortræffeligt udvalg af campingpladser, så det var ikke svært at beslutte, hvor rejsen skulle gå hen. Den sydlige delstat står for 40 % af det samlede antal overnatninger på campingpladser i Østrig og er dermed landets mest populære camping-rejsemål. Valget faldt på Faaker See, nærmere bestemt Campingplatz Anderwald.

Camping Anderwald

Indkørslen til Campingplatz Anderwald

Campingpladsen ligger i et idyllisk landskab for foden af Karavankerne med udsigt til det markante bjerg Mittagskogel. Vi fik en enhed med masser af plads til teltet og til at boltre os på. Efter en hjertelig velkomst fra campingpladsens ejer, som ledsagede os til vores teltplads, stod vi over for den første store udfordring: rejsningen af teltet! 

Vi havde heldigvis en flink nabo på pladsen, den erfarne campinggæst Jürgen fra Tyskland, som netop var på 14 dages campingferie ved Faaker See med sin familie. Han tilbød at hjælpe os og skubbede teltvejledningen til side med et lille smil – og før vi kunne nå at sige "teltpløk", var stængerne allerede samlet på professionel vis.

© Kärnten Werbung
Zeltaufbau 180630 mancamp 2

Rejsning af teltet med hjælp fra naboen

© Kärnten Werbung
Zeltaufbau

Pløkkerne slås i

© Kärnten Werbung
180630 mancamp 14

Det ser da godt ud, far!

Mine drenge hjalp til med at slå teltpløkkerne i jorden. Efter cirka 20 minutter var vores soveplads færdig, meget hurtigere end forventet. Tusind tak, nabo Jürgen!

Roland mit den Jungs im Zelt

Færdigt arbejde!

Efter veludført arbejde belønnede vi os selv med...

Så var det tid til nye eventyr: en kajaktur på den turkisfarvede Faaker See. På Kajakcenter Faak fik vi en kort instruktion, hvorefter vi var klar til at stikke til søs i kajak med padler og svømmeveste. "Ohøj, ohøj!" Her er der et par billeder fra vores eventyrlige tur på Faaker See hen til øen i søens midte:

Video - vi krydser søen

YouTube Video

The content of YouTube Video would be displayed here. By loading YouTube Video, you accept privacy policy of YouTube Video.

Would you like to accept additional cookies and load external content automatically: open the cookie dialog.

Da vi kom tilbage til campingpladsen, var det tid til at prøve nogle af fritidsfaciliteterne. Der var blandt andet et stort opholdsrum, en dejlig legeplads med mange klatremuligheder og frem for alt gokarts, som står til fri rådighed. 

I den familiedrevne restaurant på campingpladsen nød vi et fremragende aftensmåltid med frisk tilberedte regionale produkter. Derefter var det langsomt tid til at forberede sig på natten i campingteltet. Vi ville egentlig også gerne have lavet snobrød hen over åben ild på pladsen, men der var lidt for meget vind. Derfor måtte vi udskyde det lille projekt til en anden god gang. 

© Kärnten Werbung
Spielplatz am Camping Anderwald

På legepladsen

© Kärnten Werbung
Die Nacht im Zelt

Én godnathistorie til ... men så slukker vi altså også lyset!

Min nattesøvn var ikke helt optimal. Som uerfaren campinggæst havde jeg sagt nej tak til at sove på en luftmadras. Et liggeunderlag og et tæppe er sikkert nok, tænkte jeg. Det var en fejl!

Her kan du selv se og høre hvorfor:

YouTube Video

The content of YouTube Video would be displayed here. By loading YouTube Video, you accept privacy policy of YouTube Video.

Would you like to accept additional cookies and load external content automatically: open the cookie dialog.

Mere eller mindre veludhvilede stod vi op kl. 7 (så tidligt har vi aldrig nogensinde før stået op om søndagen!), og begav os hen til morgenbordet. Vi planlagde dagens program. Vi besluttede os spontant for at overvære Ironman Austria Kärnten-konkurrencen, fordi cykelstrækningen førte direkte forbi campingpladsen.

Lidt senere på dagen vandrede vi hen til skov-klatreparken Taborhöhe, hvor vi prøvede de forskellige klatrestrækninger. Det skorter virkelig ikke på forskellige fritidsaktiviteter på campingpladsen. Man kan vælge mellem diverse vandre-, mountainbike- og klatreture – efter behov også med hjælp fra de kvalificerede guider fra bjergskolen "high life".

© Kärnten Werbung
Waldseilpark Taborhöhe

Undervejs i højderne

© Kärnten Werbung
Waldseilpark Taborhöhe

Der er godt nok langt ned, far!

I susende fart på tovbanen

YouTube Video

The content of YouTube Video would be displayed here. By loading YouTube Video, you accept privacy policy of YouTube Video.

Would you like to accept additional cookies and load external content automatically: open the cookie dialog.

I nærheden af campingpladsen ligger der flere forskellige udflugtsmål, for eksempel borgruinen Finkenstein, Villachs Alpevej, spa-oplevelsesverdenen Kärnten Therme, ørneparken og abebjerget Landskron – delvist med fri entré, hvis man har et Kärnten Card.

© Kärnten Werbung
Faaker See

En herlig udsigt over Faaker See fra Taborhöhe som belønning

© Kärnten Werbung
Blick auf den Faaker See

Et smukt landskab

Efter en kort nedstigning til campingpladsen var vores miniferie ved at være forbi. Vi styrkede os en sidste gang, og sagde så farvel til campingpladsen. Vi var dog ikke alt for kede af det – for vi vidste allerede, at det på ingen måde ville blive vores sidste campingferie. Vi har virkelig fået smag for det!

Vi fik lavet snobrød – hjemme i vores egen have!

© Kärnten Werbung
Steckerlbrot am Lagerfeuer

© Kärnten Werbung
Ae8b2fb4 7a11 4a7c 8911 fc6edef76ac9