Badning i Kärntens søer er altid dejligt, men vandet byder skam på mange andre muligheder for at have det sjovt. Afhængig af det enkelte vandområdes størrelse og beskaffenhed kan sejlere, surfere, vandcyklister, SUP'ere, yogier, roere, kanosejlere og kajakroere boltre sig på, i og omkring vandet. Især til de to sidstnævnte grupper, kajakroerne og kanosejlerne, har Kärntens campingpladser mange interessante tilbud, for eksempel leje af udstyr, deltagelse i kurser, organiserede ture og det traditionelle campingtræf. Lad dig overraske af udbuddet og variationen – du kan ro på Drava den ene dag og tage en tur gennem sivene i Faaker See den næste.