Men der er bestemt også en mulighed for at deltage i et kursus i nærheden af din campingplads.
I Kärnten findes der over 100 campingpladser. Ved badesøer, flodbredder, for foden af bjergene ... De har alle deres helt eget særpræg. For alle, som gerne vil mindes om ubesværede barndomsdage, findes der egentlig kun én rigtig campingoplevelse: overnatninger i telt. I Kärnten er det muligt at sove i telt helt tæt på søerne og flodernes breder.
Ferieeventyr: lystfiskeri med gæstgiverne og derefter en hyggelig grillaften med nyfangede fisk og andre lækkerier, for eksempel krydderurter fra haven og grøntsager fra gårdbutikkerne i nærheden. Dertil et glas hvidvin eller en øl fra et af de mange privatbryggerier i Kärnten. Så bliver livet bare ikke meget bedre!
Man keder sig aldrig på ferien i Kärnten. Regionen byder nemlig på masser af afveksling, og campinggæsterne kan lære regionen og dens indbyggere at kende på mange forskellige måder. Hvis du gerne vil have et helt særligt "overblik" over Østrigs sydligste delstat, bør du under alle omstændigheder tage en afstikker til Pyramidenkogel. Her står verdens højeste udsigtstårn af træ. Sportslige gæster kan vælge at cykle op til udsigtstårnet på mountainbike.
Alpe-Adria-ruten skærer sig tværs gennem Kärnten – det er en langdistance-vandrerute med 43 etaper på mere end 750 kilometer, som forbinder Kärnten med Slovenien og det nordlige Adriaterhav i Italien. Hvis du ikke har lyst eller bentøj til at vandre så langt, kan du benytte dig af et lille trick for at opleve at være i alle tre lande på samme tid. En vandring til "Dreiländereck", skæringspunktet for de tre lande, sætter dig i stand til at have den ene fod i Italien, den anden i Slovenien og en hånd i Østrig.
På grund af de mange bjerge, søer og floder er Kärnten et sandt cykelparadis. En helt særlig tur sender dig afsted langs Kärntens vigtigste flod, Drava. Cykelvejen langs Drava er i alt 366 kilometer lang og har seks etaper, som bringer dig fra Toblach i Sydtyrol til Maribor i Slovenien. Langs ruten ligger der 50 restauranter, som kan hjælpe dig med de kulinariske behov, men også i tilfælde af mindre uheld såsom et punkteret dæk.
Besøg ørnearenaen på borgen Landskron, planetariet i Klagenfurt, svømmehallen i Mallnitz med saunaanlæg og meget andet, eller tag på en sejltur på Ossiacher See. Med et Kärnten Card får du gratis entré til mere end 100 udflugtsmål. Derudover er der 60 bonuspartnere. Hvis du hellere vil køre med offentlige transportmidler end med din egen bil, får du også rabat hos trafikselskabet Kärntner Linien med dit Kärnten Card.
Det er altid interessant at se tingene fra en lidt anden synsvinkel. Derfor tager vi jo på ferie. Vi foreslår, at du prøver at se Kärnten fra vandsiden. Der er mulighed for at tage på udflugt med skibe eller både på de varme badesøer. Tømmerflåden, som flyder på Weissensee, byder på helt særlige oplevelser; eksperter i dyreadfærd øser af deres viden, og der smages på fisk fra vandet under tømmerflåden. På Wörthersee er der mulighed for at indtage dit morgenmåltid på en sejltur.
I Kärnten siger man, at en kvinde først kan gifte sig, når hun forstår "krendln"-kunsten. En af regionens mange berømte specialiteter er pastalommer fyldt med kvark, "Kärntner Kasnudl", og "krendln" betegner den kunstfærdige måde at lukke pastalommerne på med fingrene. Det er sjovt at prøve at lave retten selv. Måske bør du øve dig allerede, inden du tager til Kärnten ...
Men der er bestemt også en mulighed for at deltage i et kursus i nærheden af din campingplads.
Kärnten er ikke kun de varme bjergsøers land. I regionen findes der også masser af bjerge i alle højder. Lige fra mægtige tretusind meter høje bjerge til blide bakkedrag. Det højeste bjerg er Großglockner på 3798 meter. Hvis du ønsker at vandre på sporet af kelterne, de gamle romere, guldgravere og handelsmændene, som transporterede salt og andre varer på deres pakheste hen over Alperne, skal du tage på en tur ad Østrigs højeste pasvej, Großglockner Hochalpenstraße, som tidligere var en af de vigtigste nord-syd-ruter i Europa. I hjertet af nationalparken Hohe Tauern fører den 48 km lange pasvej dig op til en fascinerende naturverden med grønne bjergenge, farvestrålende blomsterenge, løse klippesten, is og sne.
De lokale specialiteter i Kärnten er en helt særlig kulinarisk nydelse, især de enkle retter, der traditionelt serveres i regionens bjerghytter. De omfatter røget flæsk, pølser, salami, leverpaté, kvark, syltede grøntsager, kogte æg, milde oste, rugbrød og meget andet, som får tænderne til at løbe i vand efter en lang dag i naturen. Ingredienserne varierer fra bondegård til bondegård og fra producent til producent. Maden smager selvfølgelig bedst, når den kommer direkte fra producenten. Derfor er vinudskænkningsstederne så populære; de tilbereder og serverer nemlig de lokale specialiteter. Åbningstiderne er meget begrænsede, så det er en god idé at informere sig, inden det planlagte besøg.
Oplev Kärntens mangfoldige verden af bjerge og søer direkte ved campingpladsen.